Kampen om kostvanerne

Som deltagere i Ungdomsbyens kursus Kampen om kostvanerne bliver du og dine elever udfordret på jeres madmeninger, madvaner og smagsløg: Eleverne skal, med alle sanser i spil arbejde med at udvikle forslag til, hvordan vi skal tale om den mad, som vi spiser i (morgen-)dagens Danmark.

Arbejdet tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvordan er dine madvaner i dag? Hvor stammer de fra? Hvem er med til at påvirke hvad vi kan lide, hvad vi spiser og hvordan vi spiser det? Hvordan ser vores madvaner ud i fremtiden?

Som deltagere i Ungdomsbyens kursus Kampen om kostvanerne bliver du og dine elever udfordret på jeres madmeninger, madvaner og smagsløg: Eleverneskal, med alle sanser i spil arbejde med at udvikle forslag til, hvordan vi skal tale om den mad, som vi spiser i (morgen-)dagens Danmark.Arbejdet tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvordan er dine madvaner i dag? Hvor stammer de fra? Hvem er med til at påvirke hvad vi kan lide, hvad vi spiser og hvordan vi spiser det? Hvordan ser vores madvaner ud i fremtiden?

Kursusdagen varer fem timer og tager udgangspunkt i hvad eleverne har spist eller ikke spist til morgenmad. Herfra udvikler dagen sig fra individet mod fællesskabets madvaner, madkultur. Det kulminerer i et rollespil, hvor eleverne repræsenterer forskellige debattører og aktører på fødevare og madkulturområdet. Her vil der væreforskellige tilgange til mad, sundhed og trivsel (f.eks. producenter og forbrugere). Efter rollespillet får eleverne mulighed for at debattere dagens oplevelser og spørgsmål. Vi runder dagen af ved at sætte fokus på kræsenhed og neofobi, igen udgangspunkt i individets oplevelser af velsmag og modvilje mod at smage.

Til kurset er knyttet forberedende opgaver og materialer til eleverne, samt opgaver og materialer til efterbehandling og videre arbejde i tiden efter kurset.

{slide=Formål}

Formålet med kurset er, at udvikle elevernes forståelse og handlekompetencer inden for rammerne af det brede og positive sundhedsbegreb. I mindre grad berører vi handlekompetencer indenfor udddannelse i bæredygtig udvikling. Vi tager her udgangspunkt i elevernes (og deres forældres) madvalg og madvaner. Formålet er desuden at give eleverne mulighed for at byde ind på deres fortolkning af den optimale balance mellem sundhed og nydelse i deres valg af mad, samt at udforske spørgsmål om fællesskab kontra den enkeltes frihed i denne sammenhæng.

Formålet med aktiviteterne på kursusdagen i Ungdomsbyen:

Rollespil
Formålet med rollespillet er give eleverne en ramme, hvor de kan opnå indsigt i og tage stilling til, om Ny Nordisk Hverdagsmad – som eksempel – kan være fremtidens løsning på at forebygge livsstilssygdomme i Danmark. Eleverne diskuterer i grupper og oplever, hvor forskellige holdningerne kan være til denne problemstilling.
Rollekort fra kursusdagen

Plenumdiskussion efter rollespillet
Formålet er at skabe en ramme, hvor eleverne oplever hvor svært det kan være at opnå konsensus, når det handler om mad og sundhed, og især når snakken skal omsættes til konkret handling i ens egen og i andre menneskers dagligdag.

Kræsenhed og neofobil
Formålet er at forstyrre eleverne til at reflektere over de hverdagsoplevelser der er med til at påvirke deres valg og fravalg af mad og drikke, som har forskellige næringsprofiler. Er det nydelse eller bevidstheden om kroppens behov der driver dem mest?

{slide=Mål}

Målet for kurset er angivet i en generel dannelsesorienteret ramme, med fokus på begreberne viden, holdning og handling. Desuden henviser målsætningerne direkte til UVM's Fælles Mål for de relevante fag i udskolingen.

Viden
Det er hensigten, at eleverne opnår viden om:
begrebet sundhed(hvordan kan sundhed defineres ud fra et positivt sundhedsbegreb?)
sundhed i relation til kost og ernæring
forhold og handlinger, der kan være med til at fremme sunde og gode liv
mangfoldigheden i holdninger til sundhed, især indenfor kost- og ernæringsdebatten
barrierer og muligheder i forhold til at danne egne konkrete visioner om et et godt og sundt liv
hvor man kan hente inspiration til og ny viden om mad, sundhed og trivsel

Holdning
Det er desuden hensigten, at eleverne kan:
tage stilling til, hvad mad og trivsel vil sige for dem
gøre sig overvejelser om deres visioner for fremtiden i forhold til sundhedsspørgsmål, og herunder kunne diskutere personlige og samfundsmæssige konsekvenser af egne valg, opfattelser og vaner i relation til mad, sundhed og trivsel

Handling
Endelig er de handlingsorienterede mål, at eleverne bliver i stand til:

  • at beskrive, hvordan de vil handle aktivt i forhold til at omsætte deres viden om mad, sundhed og trivselat beskrive hvilke handlemuligheder de har i forhold til at fremme egen og andres sundhed i familien, på lokalt plan, på skolen og på et samfundsmæssigt plan
  • at tage initiativ til at skabe sundhedsfremmende aktiviteter for sig selv/familien/skolen/inden for det konkrete emne
  • at tage ansvar for egen og andres madvaner, sundhed og trivsel


CKF og Fælles Mål

Biologi og ernæring
Naturvidenskabelig metode (empiri).
Levende organismers tilpasning til bestemte livsvilkår.
Menneskets ernæring og sundhed.
Ny nordisk hverdagsmad.
De 10 kostråd (udgivet i 2005 af Kost- og Ernæringsrådet).

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Samfundsfag og geografi
Forbruger i det moderne samfund.
Falsk anprisning.
Primærproduktion, herunder økologisk og konventionelt landbrug.
Sekundær produktion, herunder fødevareindustri.
Carbon-fodaftryk.

Dansk
Argumentationsopbygning.
Præsentationsteknik ("elevator-talens" principper).

Generelt

Visioner og alternativer
Undervisningen sigter mod, at eleverne bliver i stand til at opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden.

Handling og forandring
Undervisningen skal desuden lede hen mod, at

  • eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik
  • eleverne kan opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk
  • eleverne kan gøre rede for børn og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen
  • eleverne kan analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet
  • eleverne kan diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed
  • eleverne kan opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden

{slide=Under kurset}

Forud for kurset dykker eleverne ned i deres egne og familiens mad- og spisevaner som forudsætning for de overvejelser, som de skal igennem på kursusdagen.

Vi tager udgangspunkt i elevernes egen morgenmad og leder diskussionen videre over mod en fælles forståelse af mad- og spisevaner . kan vi definere en dansk madkultur, og hvad påvirker elevernes valg af mad- og spisevaner.

Snakken om madkultur, og introduktionen af ny nordisk hverdagsmad som eksempel, starter et spændende rollespil ,hvor eleverne agerer som forskellige interessenter og aktører i den aktuelle fødevaredebat. Gennem debat og informationssøgning med mulighed for at inddrage mobil webbrowser, forsøger eleverne at finde frem til, hvilke styrker og svagheder, de mener der findes i argumenterne bag de mange forskelligebudskaber om kost og ernæring. Samtidig forsøger de at finde frem til hvilke budskaber, der har størst gennemslagskraft: Er det de samme budskaber som dem, der er politisk mest korrekte?

Kræsenhed og neofobiI
Vi forstyrrer eleverne til at reflektere over de hverdagsoplevelser der er med til at påvirke deres valg og fravalg af mad og drikke, som har forskellige næringsprofiler. Er det nydelse eller bevidstheden om kroppens behov der driver dem mest? Vi giver dem eksempler på føde, som ikke nødvendigvis er defineret som mad jf. dansk/nordisk madkultur, men som anses for hverdagsmad eller delikatesser i andre dele af verden.


Læremidler
I forbindelse med kurset tages en række forskellige læremidler i brug:

Rollekort:
Rollekortene er designet til at give eleverne en mulighed for at sætte sig ind i de roller, som de skal spille på kursusdagen. Rollekortene indeholder forskellige ikoner, som illustrerer, hvilke holdninger og synspunkter der hører til den enkelte rolleperson. Desuden indeholder rollekortene en kort beskrivelse af den enkelte rolleperson, samt fem korte sætninger, som er karakteristiske for denne. På den måde skal eleverne blive i stand til at kunne leve sig ind i den enkelte rolle og dermed blive klædt på til at deltage i debatten om fremtidens sundheds- og fødevarevalg.

Hent rollekort her

Online spørgeskema:
Polleverywhere.com og socrative.com er værktøjer, som gør det muligt gratis at designe online spørgeanalyser, der kan bruges i undervisningen. Polls (spørgeanalyser) benyttes konkret til at undersøge elevernes morgenmadsvaner.

Man kan læse mere om spørgeanalyseværktøjet på www.polleverywhere.com eller www.socrative.com

{/slides}

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.