Efter kurset


Opfølgning på kurset i klasserne



Idrætslig efterbehandling
I forhold til opfølgningen på kurset er der flere muligheder. Den første og meget oplagte mulighed er, at gentage den øvelse som eleverne har lavet under forberedelsen til kurset (hvor de har kortlagt og afprøvet deres skolegård og nærområde). Ideen er at eleverne på baggrund af deres oplevelser og udvikling under kurset i Ungdomsbyen har fået nye ideer og en ny optik på skolegården, hvorfor de vil se flere og nye muligheder.

En tilføjelse til denne anden udforskning af skolegården kunne være at repetere de øvelser, som blev gennemgået på kurset. Det kan både være de meget tekniske øvelser på bænke og lignende, og de mere styrkebetonede ”kravl”. Eleverne kunne f.eks. få til opgave at lave et træningsprogram af de elementer, som de gennemgik i Ungdomsbyen.

Samfundsfaglig efterbehandling
En anden mulighed for opfølgning er at tage fat i problematikken omkring, hvor det er i orden at eleverne er aktive. På kursusdagen har der været fokus på hvilke forhold, der hindrer bevægelse i byens rum, og disse forhold vil formentlig også være til stede i elevernes egen skolegård og nærområde.

Spørgsmålet som eleverne skal stille sig selv er, hvad de gerne vil opnå af bevægelsesmuligheder i deres nærområde, og hvem de skal snakke med for at opnå det.

Klassen skal her anvende Elevopgave 2, som kan printes og udleveres direkte til eleverne (herudover er der en udvidet version af opgave 2, som er henvendt til læreren og som kan anvendes i et længere undervisningsforløb). Opgaven er at lave en kortlægning af reglerne for bevægelse i og omkring skolen. Hvor må eleverne ”lege” og hvor må de ikke? Når dét er kortlagt, er næste skridt at få kontakt til dem som ”ejer” eller ”bestemmer” over området, for at gå i dialog med dem om, hvordan ting og steder kan bruges. Man kan forestille sig, at eleverne forbereder et møde med pedellen eller måske skolelederen, hvor de fremlægger deres sag og forklarer, hvad de gerne vil opnå. Der arbejdes således i opgaven ud fra følgende tre kategorier: Situation, Problem, Løsning.

{slide=Idékatalog}

Elevkurset i Ungdomsbyen kan følges op med nogle af følgende korte eller længerevarende aktiviteter.

{slide=Klassesamtale efter kurset - med den lærer som har deltaget}

Lav først en almindelig evaluering af kursusdagen. Spørg til den personlige oplevelse og den enkeltes udbytte i forhold til formål og mål med kurset. Tag afsæt i elevfolderen og gruppearbejdet ”Flyt dig…” og den afsluttende samtale med mentorer fra Street Movement. Tal også gerne med eleverne om elevopgave 2, som de skal arbejde med efterfølgende.

{slide=Efterbehandling i idrætstimer, på temadage mv.}

Involvér idrætslærer. Tal om mulighederne for at følge op på træning, der støtter eller videreudvikler de træningsformer og aktiviteter, som eleverne har prøvet på kursusdagen.

Repetér og forfin evt. nogle af de lærte bevægelser og øvelser i gymnastiksal (med eller uden redskaber). Find gerne på variationer af øvelser eller nye bevægelser.

Udvælg de enkleste af øvelserne og lad eleverne planlægge og gennemføre undervisning af andre elever – yngre klasser eller parallelklasser (selvfølgelig under opsyn og under hensyntagen til sikkerhedsforskrifter).

Lav et parkourforløb, som rummer de samme bevægelser udført henholdsvis i byen (med brug af menneskeskabte faciliteter/redskaber) og på landet/i skoven (med brug af naturens materialer/faciliteter). Optag begge på video.

Sæt musik til udvalgte parkourøvelser og producér et rytmisk bevægelsesforløb – eventuelt en serie/dans. Vis den eventuelt for et publikum eller optag den til senere videopræsentation.

Find andre bevægelsesformer, som egner sig til brug i offentlige byrum, på gadeplan i parker på pladser mv. (f.eks. tai chi, zumba eller forskellige former for dans, gerne fra forskellige historiske epoker eller geografiske oprindelseslande). Kombinér de forskellige kropslige udtryk, så mindre grupper af elever laver hver sit eller alle skifter bevægelsesform undervejs, og lav en opvisning et udvalgt sted.

{slide=Efterbehandling med billedkunst, foto eller andre praktisk – musiske aktiviteter}


Brug teknikker fra foto og billedkunst. Tag fotos af elever, der laver parkour, print dem ud og bearbejd dem til et kunstnerisk udtryk med akrylmaling, eller manipulér billederne på computer. Lav en billedvæg, en powerpoint præsentation eller en kunstudstilling (med dertil hørende fernisering).

Sammenlign bevægemønstre hos mennesker og dyr: Brug fotos af mennesker, der laver parkour – egne eller fra hjemmesider. Find fotos af dyr, som laver lignende bevægelser, sæt billederne sammen så de modsvarer hinanden (udstilling eller præsentation) og skriv eventuelt en tekst der passer til billederne. Denne opgave kan også laves som film.

Lav små videopræsentationer, hvor elementer af parkour får et dramatisk udtryk, evt. i kombination med farver, udklædning, speciel scenografi, lyd mm.

{slide=Efterbehandling i dansk, samfundsfag, historie, geografi, samt faget sundhed, seksualundervisning, familiekundskab}


Udvælg, læs og tal om artikler fra Street Movement’s hjemmeside. Her findes tekster som kan bruges til genrelæsning, tekstanalyse og simple former for kildekritik – f.eks. personlige fortællinger (Lucas historie) og saglige tekster om træningsformer. Tjek eventuelt det faglige indhold i sidstnævnte med idrætsfolk, fysioterapeuter eller andre med indblik i hensigtsmæssig brug af kroppen. Brug i forbindelse med tekstlæsningen de metoder, redskaber og analysemodeller, I ellers anvender i danskundervisningen og lad eleverne øve sig i at præsentere en tekst, redegøre for indhold (referere, resumere osv.), analysere indhold sprogligt, og kommentere og vurdere både indhold, relevans og kommunikationsform. Lad eventuelt eleverne selv skrive tekster (sagtekster eller fiktion, poesi eller prosa) om krop, bevægelse, motion og sundhed.

Lav interviews med forældre og bedsteforældre om, hvordan de har brugt og bevæget sig (leget?) i byens rum, da de var 13-16 år. Hvilke normer for adfærd og bevægelse gjaldt dengang? Hvad var påbudt, tilladt eller forbudt (bevægelsesmæssigt) i deres ungdom? Hvilke muligheder var der for bevægelse udendørs i det offentlige rum?
Sæt evt. elevernes indhentede oplysninger ind i en samtidshistorisk ramme. Hvad var i øvrigt fremherskende værdier, vilkår og gældende normer i det danske (eller andet omgivende samfund) dengang? I hvilket omfang var forældre- og bedsteforældre inden for eller på kanten af datidens rammer? Hvilke forskelle og ligheder eksisterer mellem forældres og bedsteforældres erfaringer og elevernes oplevelser? Hvad kan eleverne eventuelt lære af fortidens bevægelsesmønstre- og normer? Lad eleverne gå på nettet og finde billeder og tekster som underbygger forældres og bedsteforældres historier.

Perspektivér eventuelt ovenstående med en geografisk dimension, eller formulér en særlig elevopgave, der har udsyn til verden. Lad eleverne finde eksempler på motion, dans, bevægelsesudtryk, leg der er opstået/findes i det forhåndenværende byrum eller naturrum i andre kulturer forskellige steder på kloden (tai-chi, capoeira, dans, løb mv.). Præsentér selv nogle eksempler og lad eleverne finde andre eksempler på bevægelsesformer (fra forskellige kontinenter), som har været vigtige i diverse små eller store fællesskaber og som eventuelt har spredt sig til andre kulturer – måske som en regional eller global trend (f.eks break dance i 1980erne).

Fortæl kort eleverne – eventuelt som optakt til ovenstående – om andre tiders og kulturers tænkning og praksis vedrørende ”naturlig tilgang til træning” (se her også artiklen Le Parkour – An overview på HYPERLINK "http://www.parkourgeneration.com/articles" www.parkourgeneration.com/articles). Måske kan idealer fra det klassiske Grækenland, skulpturer fra Glyptoteket og andre figurer eller fotos af kropsidealer forskellige steder på kloden indgå i en samtale om dette.{/slides}

Ved at browse denne side acceptere du automatisk vores cookie politik.